Skovhusets-Hundepension


FORKÆL DIN HUND MED ET OPHOLD I LANDLIGE OMGIVELSER


Kontakt os i dag for booking og information.

Vores lille

hundepension ligger i uforstyrret landlige omgivelser. Vi tilbyder din hund et godt og kærligt ferie/weekendophold i trygge rammer. Daglige gåture og samvær med en af vores egne hunde i hundeindhegningen, flere gange dagligt. . Husk at bestille i god tid og hav altid hundens vacciner i orden.

Man er altid velkommen til at besøge os efter forudgående aftale.

OM

Vi vil gøre vort yderste for at hunden skal få et godt ophold. For at have tid til hundene har vi kun 4 værelser så vi bliver hurtigt optaget. Vi anbefaler derfor at bestille ophold i god tid, især hvis det er ophold i ferieperioderne.

Hunden vil få rigelig motion gennem daglige gåture og leg med vores egne hunde.

Kontakt os på:

Skovhusets-Hundepension

Værelser & Faciliteter

Vi stræber efter at skabe de bedste rammer for din hund. Med en udendørs løbegård, fire værelser med individuelle udendørs indhegninger, hundeterrasse samt landlige omgivelser med skovområde, kan vi tilbyde en varieret hverdag for hundene under opholdet.

OPHOLD

Pasning og aktivering


For at dagen skal minde så meget som muligt om dagligdagen, vil en typisk dag i hundepensionen forløbe sådan:


Kl. 7 - 8: Vi står op og går en lille tur

kl. 8 - 9: Morgenmad

kl. 9 - 12: Formiddagens lange gåtur

kl. 12 - 14: Vi sover til middag og leger i løbegården

kl. 14 - 17: Eftermiddagens lange gåtur

kl. 17 - 18: Aftensmad

kl. 18 - 20: Afslapning

kl. 21 - 22:30: Vi går en aftentur og siger god nat


Har I lyst til at komme forbi og se forholdene, inden I reserverer, er I velkomne. Ring blot og aftal tid.

Telefon +45 40 13 03 30

BETINGELSER

Vaccine

Hunden skal være vaccineret mod hundesyge og parvovirus.Vaccinationen må højst være 2 år gammel.Desuden anbefales, at hunden også vaccineres mod kennelhoste.Vaccinationsattest samt nummer på chipmærke skal fremvises ved indlevering.

Særlige behov

Har din hund specielle behov tager vi selvfølgelig hensyn til dette. Vi har fryser/køl til opbevaring af medbragt foder, guf el. medicin. Skal hunden have vitaminer/medicin eller andet bedes dette oplyses ved bestilling. Ved dyrlæge ordineret medicin skal dosering/mængde og interval tydelig fremgå.

Forsikring

Opholdet er på eget ansvar og hunden er kun dækket af ejerens egne forsikringer.

Hvis hunden viser tegn på sygdom eller er kommet til skade under opholdet, forbeholder vi os retten til, på ejers regning, at tilkalde dyrlæge. Vi vil dog først forsøge at kontakte jer og aftale nærmere.

Huskeliste:

* Gyldig vaccinationsbevis (evt. sundhedsbog, kvittering fra dyrlægen, etc.)

* Halsbånd med ID

* Regulær hundesnor/sele (flexliner benyttes ikke)

* Håndklæde (til de mere våde dage)

* Tæppe, kurv eller lign. som dufter dejligt af hjemme

* Eget foder (hvis vores ikke ønskes)

* Telefonnummer på en kontakt (til hvis i er udenlands eller lign.)

Kontakt os, hvis du har spørgsmål til ovenstående.

PRISER

1 Hund

Vores hyggelige indendørs faciliteter giver din hund komfort og tryghed under opholdet.

2 Hunde

Hund nr. 2 i samme værelse.

( betinget af det er samme ejer og hundene går sammen normalt )

Juleaften D 24/12

650 DKK pr. Hund

Nytårsaften D. 31/12

650 DKK pr. Hund

Der betales både for ankomst -og afrejse dag.

Der betales forud på konto:

Reg: 2316 9041109863


Certificeringer 

Vi har taget Dansk Kennel Klubs Opdrætteruddannelse og Den Lovpligtige Hundeholderuddannelse.

Kontakt os i dag!

Vi står klar til at hjælpe jer med alle jeres hundepensionsbehov. Udfyld kontaktformularen, så vender vi tilbage hurtigst muligt!

Åbningstider


Mandag - Fredag

08.00 - 10.00 & 16.00 - 17.00

Lørdag - Søndag

09.00 - 10.00 & 16.00 - 17.00